Nicotinell døgnplaster 21mg/24timer, 21 stk  Obs kort holdbarhed 12/2024

Nicotinell døgnplaster 21mg/24timer, 21 stk Obs kort holdbarhed 12/2024

322,46 DKK 429,95 DKK

stk.

Beskrivelse

Lægemiddel med nikotin, som anvendes som hjælpemiddel ved tobaksafvænning.

Nicotinell plaster 21 mg, kan bruges som døgn- og dagsplaster.

Dosis
Dosis bør vælges ud fra brugerens nikotinafhængighed. Dette er trin 1, som svarer til 21 mg/24 timer, som er opstartsdosis for personer, som ryger hvad der svarer til eller mere, end 20 cigaretter dagligt. Ryger du mindre end 20 cigaretter dagligt, anbefales du at starte på Trin 2, som er et plaster med 14 mg/24 timer. Trap ned som beskrevet i indlægssedlen.

Anvendelse
Sæt plastret på et rent, tørt og helst hårfrit sted på kroppen, f.eks. ryggen, brystet, overarmen eller hoften.
Pres med flad hånd plastret mod huden i ca. 10-20 sekunder. Plastret må ikke løsnes eller flyttes, da det så klæber dårligere.
Udskift plastret en gang i døgnet og placer ikke plasteret det samme sted to gange lige efter hinanden. Der bør gå en uge, før plastret påsættes samme sted. Huden skal være hel og må ikke være irriteret (rød). Placer ikke plasteret på tynd hud, så undgå bl.a indersiden af overarmen, lysken og tæt ved kraveben.

DET ER DESVÆRRE IKKE MULIGT AT FORTRYDE KØB AF LÆGEMIDLER.
Forklaringen er, at det ikke er lovligt at gensælge et lægemiddel, der har været ude hos en forbruger. På den måde sikres du som kunde, at du altid modtager et lægemiddel der har været opbevaret og håndteret korrekt og derfor virker efter hensigten. Det er naturligvis muligt at reklamere over et lægemiddelkøb, i tilfælde af at produktet er defekt ved modtagelsen.

Nicotinell (nikotin) plaster (pl). Anvendelse: Hjælpemiddel i forbindelse med tobaksafvænning. Dosering: Dosis bør vælges ud fra brugerens nikotinafhængighed. Behandlingstiden er individuel. Frigiver nikotin gennem hele døgnet og påsættes ren, tør, hårfri og ubeskadiget hud. Plastret må ikke påsættes et rødt, beskadiget eller irriteret hudområde. For at undgå lokal irritation af huden bør brugen af samme hudområde undgås for mindst 7 dage. 24 timers anvendelse anbefales for at undgå rygetrang om morgenen, men hvis ønsket kan det tages af ved sengetid. Bør ikke anvendes i mere end 12 måneder uden lægens anbefaling. Det anbefales at søge rådgivning fra læge eller apotekspersonalet. Forsigtighedsregler: Må ikke anvendes ved overfølsomhed over for nikotin eller ved et eller flere af hjælpestofferne. Bør ikke anvendes af børn under 18 år samt under graviditet og amning uden lægens anvisning. Forsigtighed udvises hos patienter, der for nyligt har haft hjerteanfald, slagtilfælde, hjertesvigt eller hjertestop. Et rygestop bør forsøges uden brug af plasteret, medmindre lægen anbefaler det. Forsigtighed udvises ved patienter med hjertesygdomme, for højt blodtryk, sukkersyge, overaktiv skjoldbruskkirtel, overaktive binyrer, har alvorligt svækket nyre- og/eller leverfunktion, mavesår, sår på tolvfingertarmen eller et betændt spiserør. Patienter med sukkersyge bør overvåge blodsukkerniveau oftere end normalt ved ibrugtagen af Nicotinell depotplaster. Patienter som har problemer med hjertet, skal kun bruge Nicotinell kombinationsbehandling hvis lægen anbefaler det. Forsigtighed udvises hos patienter der har oplevet krampeanfald, samt hos patienter med kraftig rødme, kløe, udslæt eller hævelse dér, hvor plastret har siddet. Ophør brugen af plastret og konsulter lægen hvis rødmen i huden, hævelse eller udslæt opstår. Bivirkninger: Meget almindelige: Reaktioner på applikationsstedet, kvalme, opkastning, hovedpine, svimmelhed, søvnløshed inklusiv mareridt. Almindelige: nervøsitet, hjertebanken, åndenød, maveproblemer, mavesmerter, forstoppelse, diarré, mundtørhed, svælgkatar, forøget svedproduktion, smerte i leddene, muskelkramper, smerte på applikationsstedet, træthed. Øvrige bivirkninger: Se indlægsseddel. Visse symptomer kan skyldes abstinenssymptomer og for lav tilførsel af nikotin. Graviditet og amning: Kun efter samråd med læge. Overdosering: Symptomer, der ligner dem, der forekommer ved for meget rygning kan forekomme. Pakninger: Nicotinell pl: 7 mg/24 timer, 14 mg/24 timer og 21 mg/24 timer: 7 og 21 stk. Læs omhyggeligt vejledningen i indlægssedlen eller på pakningen. GlaxoSmithKline Consumer Healthcare ApS, tlf: 80 25 16 27. Trademarks owned or licensed by GSK. ©2021 GSK or licensor. Okt 2021Okt 2021/MNI