Nicorette nikotintyggegummi Fruitmint 4 mg, 210 stk

Nicorette nikotintyggegummi Fruitmint 4 mg, 210 stk

Produktet er udsolgt.

289,95 DKK


Beskrivelse

Nicorette Tyggegummi Fruitmint 4 mg er medicinsk tyggegummi, som indeholder nikotin. Det er et middel til hjælp ved rygeophør. Det virker på din nikotintrang og på dine abstinenser. Nicorette tyggegummi kan bruges når du ønsker et rygestop. 

Dosis
Der tages 1 stk tyggegummi når nikotintrangen mærkes.  
Ved et dagligt forbrug på under 20 cigaretter bruges 2 mg. Ved et dagligt forbrug på mere end 20 cigaretter eller hvis du mærker at 2 mg. ikke er tilstrækkeligt for dig, bruges 4 mg.
Du må maks tage 24 stykker tyggegummi dagligt, nedtrapning og afslutning af brugen indenfor 6 måneder.

Anvendelse
Tyg langsomt på tyggegummiet, til en stærk smag melder sig. Læg herefter tyggegummiet ud i kinden, hvorfra nikotinen kan optages. Når den stærke smag er aftaget gentages det førnævnte. Fortsæt i ca. 30 minutter til nikotinen er væk fra tyggegummiet, og kassér tyggegummiet. 

Senest opdateret Indlægsseddel


DET ER DESVÆRRE IKKE MULIGT AT FORTRYDE KØB AF LÆGEMIDLER.
Forklaringen er, at det ikke er lovligt at gensælge et lægemiddel, der har været ude hos en forbruger. På den måde sikres du som kunde, at du altid modtager et lægemiddel der har været opbevaret og håndteret korrekt og derfor virker efter hensigten. Det er naturligvis muligt at reklamere over et lægemiddelkøb, i tilfælde af at produktet er defekt ved modtagelsen.

Nicorette® (nicotin). Indikation: Behandling af tobaksafhængighed gennem lindring af nicotintrang og abstinenssymptomer. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for indholdsstoffer. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedr. brugen: Fordelene ved rygeophør opvejer sædvanligvis eventuelle risici forbundet med korrekt anvendelse af nicotinerstatningsbehandling. En risk-benefit-vurdering bør foretages af passende sundhedspersonale for patienter med følgende tilstande: Kardiovaskulære sygdomme: Afhængige rygere med nylig myokardieinfarkt, ustabil eller forværret angina inkl. Prinzmetals angina, svære hjertearytmier, nylig apopleksi og/eller ukontrolleret hypertension. Diabetes mellitus: Patienter med diabetes mellitus bør rådes til at kontrollere deres blodsukkerniveau mere nøje end normalt, når rygningen stoppes og nicotinerstatningsbehandlingen påbegyndes, da reduktion i nicotininduceret catecholaminfrigivelse kan påvirke kulhydratmetabolismen. Allergiske reaktioner, nedsat nyre- og leverfunktion, fæokromocytom og ukontrolleret hypertyreose, mave-tarm-sygdomme. Tyggegummi kan ikke anbefales til patienter med tandprotese. Næsespray kan ikke anbefales til patienter med hyperaktive luftveje. Depotplastrene kan potentielt være hudirriterende og give kontaktallergi. Nicorette (brugt el. ubrugt) bør opbevares utilgængeligt for børn. Ved rygeophør kan der forekomme ændringer i plasmaniveauer for CYP1A2 afhængige lægemidler, f.eks. theophyllin, tacrin, clozapin, ropinirol, flecainid, pentazocin, imipramin, olanzapin, clomipramin, fluvoxamin. Bør ikke bruges af børn under 15 år (sugetabletter 12 år, mundhulespray 18 år) pga. utilstrækkelig dok. for sikkerhed og virkning. Graviditet og amning: Rygning kan skade fostret/det nyfødte barn alvorligt og bør stoppes. Der bør altid rådes til rygestop uden brug af nicotinsubstitution (NRT). Fordelen ved brug af NRT vejer dog væsentligt tungere end risikoen ved fortsat rygning. Graviditet: Nicotin passerer placenta og påvirker fostret/det nyfødte barns hjertefrekvens og respiration. Amning: Nicotin passerer over i modermælk i mængder, som kan påvirke barnet, selv ved terapeutiske doser. Bivirkninger: Hovedpine, kvalme, irritation i mund/hals og tunge, hoste, hikke, hypersensitivitet, dysgeusi, paræstesi, abdominalsmerter, mundtørhed, diarré, opkastning, diarré, flatulens, halsbrand, dyspepsi, brændende fornemmelse i munden, træthed, unormale drømme, palpitationer, takykardi, rødmen, hypertension, udslæt, erytem, urticaria, hyperhydrose, pruritus, bronkospasme, dysfoni, dyspnø, tilstoppet næse, smerter i svælget, nysen, spænding i halsen, asteni, brystsmerter og ubehag, malaise, erukation, glossitis, eksfoliation og blærer i mundhulen, oral paræstesi, atrieflimren, dysfagi, oralhypoæsteni, opkastningsfornemmelser, allergiske reaktioner herunder angiødem og anafylaktisk reaktion, sløret syn, øget tåreflåd, halstørhed, gastrointestinal ubehag, læbesmerter, myalgi, smerter i ekstremiteterne, hævelse, reaktioner på applikationsstedet, anafylaktisk reaktion, allergisk reaktion herunder angioødem. Hovedsagligt dosisafhængige. En øget frekvens af mundsår kan forekomme efter rygeophøret. Hovedparten optræder de første 3-4 uger af beh. Svimmelhed, hovedpine, søvnløshed, vrede, angst og rastløshed kan skyldes rygeophøret. Tyggegummiet kan i sjældne tilfælde beskadige tandproteser. Ved for hurtig tygning kan der forekomme irritation i halsen, svimmelhed, utilpashed, hikke, flatulens og GI gener. Sugetablet-, mundspray- og inhalatorbrugere kan få hoste og irritation i mundhule og hals de første dage, og i løbet af de første 2 dage kan næsespraybrugere opleve næseblod, løbende næse, vand i øjnene og hoste. Frekvens og sværhedsgrad klinger af ved fortsat brug.Dosering, Nicorette Fruitmint, Freshmint, Whitemint, Classic. Medicinsk tyggegummi, 2 og 4 mg nicotin: Bruges ved rygetrang – maks. 24 stk. dgl. ved et dgl. forbrug på mere end 20 cigaretter eller > 6 i rygeafvænningstest score bruges 4 mg, ved lavere forbrug 2 mg. Ved rygestop: Patienten bør opfordres til rygestop. Anv. i mindst 3 mdr. med fuld dosis før forbruget langsomt nedsættes og afsluttes, som regel efter 6 mdr. Ved rygereduktion: Anv. ved rygetrang for at forlænge de røgfri intervaller mest muligt og dermed reducere det dgl. cigaretforbrug. En reduktion af cigaretforbruget og forsøg på rygestop bør ses efter 6 mdr. Patienten bør søge faglig rådgivning, hvis et seriøst rygestop ikke er afprøvet inden for 9 mdr. I kombination med Nicorette Invisi depotplastre: Se depotplastre. Pakninger: 30 stk., 105 stk., 210 stk Teksten er omskrevet i forhold til de af Lægemiddelstyrelsens godkendte produktresuméer. Forkortet produktinformation er baseret på de fuldstændige produktresuméer, som ligger på www.produktresume.dk og kan fås ved henv. til McNeil Denmark ApS, tlf. 70 20 52 12 – www.nicorette.dk. Medicinske produktspørgsmål kan rettes til vores medicinske informationsafdeling: med-info-dk@its.jnj.com Juni 2018Modtaget sep 2018/MNI